Vi arbejder med at opnå følgende
- Få nye redskaber til at klare hverdagen
- Finde ro gennem naturen
- Få en pause fra det travle hverdagsliv
- Finde nye måder, at arbejde med dig selv
- Blive mere kropsbevidst
Rideterapi er til børn, unge og voksne med f.eks.
- Stress
- ADHD
- Sociale udfordringer
- Angst
- Problemer m. mobning
- Sorg
- Depression
- Spiseforstyrrelser
- Psykiske lidelser
- Autisme
– og til alle der har brug for et højere selvværd.
Rideterapi udøves af mange forskellige faggrupper: Psykologer, pædagoger, psykoterapeuter, ergoterapeut social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og fysioterapeuter mv.
De forskellige faglige tilgange er medbestemmende for hvilke klientgrupper rideterapeuterne arbejder med, og hvilke problemstillinger den enkelte rideterapeut kan og vil gå ind i. Grundlæggende for rideterapi er dog, at det er en behandlingsform, hvori naturen, i særlig grad hesten, er omdrejningspunktet.
Terapien arbejder med bevidst nærvær, i naturen og med naturen. Der lægges vægt på, at hver årstid har sin styrke, sin ”rytme”, som kan benyttes i arbejdet med hest og klient. Hesten formidler, via sin sanselige, kropslige kommunikation, en tydelig kontakt for klienten til egen krop, til eget følelsesliv, egen selvforståelse og adfærds mestring. Hesten spejler mennesket, som det reelt er. Er klienten stresset, udbrændt, sorgfyldt vil denne se sig selv spejlet. Så snart klienten, ved rideterapeutens hjælp, får en kommunikation og kontrakt med hesten kropsligt/sanseligt, vil situationen ændre sig. Denne udveksling er helende og indsigtsgivende. (Kilde: alternativ-behandling.dk)